Indlæser Begivenheder

lørdag 6. juli

Kl. 11.00 - 13.00

Pris: Gratis

Viby JazzDays: Henning Munk og Plumperne

Henning Munk & Plumperne har leveret swingende glad og medrivende jazzmusik til fester, arrangementer og festivaler ude som hjemme i rigtigt mange år. Således har Bandet også tidligere spillet ved Viby Jazzdays, om end med en lidt anden besætning, men for et begejstret publikum og i et stuvende fuldt telt.

Orkesterleder Henning Munk Plum bliver i Dresden kaldt for den danske Sidney Bechet og kun få behersker sopransaxofonen som han. Med sig har han den banjospillende professor fra Lund, Björn Ekman, Verdensmusikeren Mads Hyhne på trombone, en kendt figur fra det Københavnske jazzmiljø, Marc Davis på kontrabas; manden som har spillet med samtlige musikere i hele Verden og sidst men ikke mindst trommeslageren Henning Toxværd.

 

Viby JazzDays er et samarbejde mellem KulturCosmos og Viby Musikforeningen.

Koncerterne er støttet af Roskilde Kommunes kulturpulje.