Indlæser Begivenheder

lørdag 5. september

Kl. 11.00 - 12.00

Pris: Gratis

Fernisering: Jeg famler i blinde

Udstillingen skulle være hængt op for længst, men er blevet udsat på grund af Coronalukning. Men nu er det blevet tid til at vise en stribe mere eller mindre abstrakte malerier, som er grundlagt i blinde.

På en workshop i januar 2020 tog ni medlemmer af BilledCosmos nemlig bind for øjnene og gik i gang med at male på 60 gange 80 cm lærreder, mens de lyttede til Concerto de Aranjuez af Joaquin Rodrigo.  Efter en halv time slap de penslerne, tog bindet fra øjnene og så på resultaterne.  Der blev grinet en del.

Alle malerierne blev fotograferet, og bagefter var det op til den enkelte at fortsætte billedet eller lade det være. Fotos af de oprindelige billeder og malerierne, som de ser ud i dag, vil blive vist på udstillingen.

Hele workshop processen blev dokumenteret med kamera af Prantip Vang Vattanuukun, der også selv nåede at male et billede. I forbindelsen med ferniseringen vil der blive vist nogle korte videoer fra workshoppen i januar.

 

Der plads til højst 23 personer på samme tid siddende, men kun 10 af gangen må gå rundt og se udstillingen.

 

Fotos: Prantip Vang Vattanuukun