Bliv Ungekoordinator

KulturCosmos søger ny ungekoordinator (studiejob)

Fra 1. marts søges en ny koordinator til UngeCosmos. Der er tale om et studiejob, hvor du sørger for at holde åbent i UngeRummet og MedieLab hver tirsdag kl. 18-22.

I UngeRummet kan byens unge fra 13 år frit droppe in, spille spil, høre musik og hænge ud. Det er de unge selv, som har indrettet rummet, der ligger på 1. sal i KulturCosmos. I MedieLab kan man redigere film, billeder og musik.

Som Ungekoordinator bliver du vært for de unge, når de ankommer. Du hjælper dem med at benytte MedieLab og/eller inspirerer dem til at afholde egne arrangementer. Der er et mindre budget til aktiviteter.

Du er min. 18 år, udadvendt, opsøgende, har flair for SoMe, kommunikerer godt med unge ned til 13 år, og så har du måske allerede erfaring med kulturproduktion.

Timelønnen er 130 kr. og arbejdstiden hver tirsdag aften samt ved hjælp til arrangementer med UngeCosmos. Lyder det som noget for dig, er du velkommen til at sende en kort ansøgning hurtigst muligt til caroline@kulturcosmos.dk – samtaler afholdes løbende. 

KulturCosmos er et borgerdrevet kulturhus i Viby, Roskilde Kommune. Viby er i gang med en større byudviklingsproces, hvor KulturCosmos spiller en væsentlig rolle. Med tog tager det 35 minutter fra København H. og 7 min. fra Roskilde.

KulturCosmos takker Roskilde Festival for støtten til UngeCosmos, som muliggør den faste åbningstid i 2020 samt budget til aktiviteter.