Bliv praktikant

PRAKTIK FORÅR 2019 – Praktikstillingen er besat

Motiveres du af selvstændige opgaver og
mulighed for at udfolde dig kreativt?

Hos KulturCosmos kommer du til at tage del i den daglige drift af kulturhuset, hvor du vil få alsidig erfaring og bredt netværk. Opgaverne kan være alt fra PR, grafik, booking, fundraising, planlægning, økonomistyring og afvikling. 

Du vil primært have til opgave at facilitere aktiviteter for de unge – både i forhold til hverdagen omkring vores ungerum og MedieLab, men også gerne i forbindelse med større arrangementer.
Du vil få relativt frie hænder samt et selvstændigt budget at arbejde med. Du samarbejder direkte med vores kulturhusleder og til dels husets frivillige.

Du er tilknyttet en relevant uddannelse, og har måske allerede praktisk erfaring med kultur og musik. Praktikken er ulønnet og strækker sig over 3-5 måneder. Der er mulighed for godtgørelse af transportudgifter. 

KulturCosmos er et borgerdrevet kulturhus i Viby, Roskilde Kommune. Viby er i gang med en større byudviklingsproces, hvor KulturCosmos spiller en væsentlig rolle. Med tog tager det 35 minutter fra København H. og 7 min. fra Roskilde.

Lyder det som en praktik for dig, så send en kort ansøgning samt dit CV til kulturhusleder Caroline Stokholm Clemmensen på caroline@kulturcosmos.dk.-