Indlæser Begivenheder

fredag 2. marts

Kl. 18.00 - 23.00

Pris: Gratis

Bem vindo a Lua: Filmscreening // Live music

Kom med på en rejse ud i verden og ind i musikken!

Det bliver en særlig aften på KulturCosmos. Vi får besøg af den sydkoreanske filmskaber Haru Lee, der medbringer hendes nyligt færdigt-klippede dokumentar ‘Bem vindo a Lua’. I filmen følger vi det omrejsende, multinationale band Mombé på deres musikalske eventyr rundt om i Europa, og det er svært ikke at blive glad af de legende rytmer, der gennemsyrer hele dokumentaren.

Filmen lægger dog også op til debat, der stikker dybere end de glade rytmer. Både musikerne og Haru er nomader, altid på farten. Hvad betyder det for ens liv? Hvorfor vil man leve sådan? Behøver man leve som samfundets normer dikterer, blive født, gå i skole, få et job, gå på pension, slut? Hvordan er det at være fri for de fleste forpligtigelser?

Efter filmen fortsætter vi aftenen med samme legesyge og musikalske ånd: scenen åbnes for alle der skulle have lyst til at bidrage med lidt musik!

Program
18 Velkomst & introduktion
19 Film-screening
21 Åben scene